Der var Gentofte-mad fra klokken 18.00 og god stemning inden partierne, da vi begyndte på holdskak torsdag aften. Der blev også spillet seks gevinster hjem til Gentofte Skakklub – men da det var lykkedes via turneringsplanen at få samlet 1. og 2. holdet ved langbordene til i alt 16 partier, så må vi nødtvunget erkende, at de 16 modstandere også spillede godt. 1. holdet spillede mod Brøndby I, 2. holdet med Tåstrup II.
Nu hvor det sene efterår og vinteren har meldt sig, har man som medlem mulighed for at spille mindst 15 turneringspartier i de mørke måneder inklusive vores vinterturnering. (Tilmeld dig her). Vi kan kun opfordre så mange som muligt til at melde sig, for én ting er at træne og spille hyggepartier med hinanden, noget helt andet er at prøve kræfter i et turneringsparti.
Det giver nogle mere intense oplevelser, herunder en ubeskrivelig glæde når det lykkes. Nerverne kan komme på højkant og vi ved, at skakspillet kan være ubarmhjertigt, blot én fejl kan føre til tab. Det vil man gerne undgå!
Lad os se hvordan det gik. Vil du gerne have materielt overblik fra starten, så kan du se resultaterne og følge med på unionens hjemmeside. 2. holdet her og 1. holdet her.
På 2. holdet stillede vi med trumfer på topbrætterne. Ali Araghi (rating 1.806) og Sohrab Soori (1.600). Reglerne for placering af spillere på to hold er komplicerede, og begge kan derfor også gå ind på 1. holdet. Desværre mødte Tåstrup II også op med trumfer, så det blev til væltede Gentofte-konger. På 3. og 4. bræt kom Andreas Weidinger og Morten Kamp Andersen flot på scoringslisten med gevinster mod stærkere modstandere, mens resten af holdet måtte ned efter hård kamp. Der var debut til Matilde Gjørup Gregersen og Carl Hofmann. Velkommen!
1. holdet har været begunstiget med Viktor Haarmarks fantastiske træning. Han har forkælet os med to timer lange analyseaftener med nøje udvalgte stillinger til fordybelse. Han har også været skrap til igen og igen at få banket fundamentale ideer ind i vores skakhjerner. Tænk grundigt over hvad der er den svageste brik, og find en plan til at forbedre den. Hvis det er en springer, og resten af stillingen er solid og harmonisk, så kan godt bruge fem træk på at finde en bedre placering til den f.eks. Og helt simpelt: Få altid alle brikker med!
Vi har også via Louise Fredericia fået et forrygende topbræt i Jan Andersen. Han har også i arbejdslivet været en skrap iværksætter, og er tidligere stifter af en dansk topklub med sponsorater og alt dertil hørende. Det er godt for klubben.
Sidste torsdag holdt vi afsluttende kampmøde med gode råd, forventninger til hver enkelt førsteholdsspiller og en hel del bragesnak! Kæmp altid videre, følg de andres partier og venligst ikke ofre bønder uden at være helt sikker på, at det er de bedste træk.
På den baggrund var resultatet ikke dårligt, fire gevinster, tre remis og kun ét tab, men det var under den statistiske forventning. Min oplevelse var, at på de fire nederste brætter (mig selv inklusive) skal vi af hensyn til nerverne huske, at vi også spiller for sjov. Så skal resultaterne nok komme.
Jan Andersen praktiserede sin glæde ved at spille lange partier med en holmgang, der først sluttede klokken 10.50. Jan havde under fire minutter på uret men stod klart til gevinst, og modstanderen undlod at spille på uret. Louise Fredericias parti nåede ikke over remisgrænsen. Hans Nielsen og Niels Christian Jensen var så meget stærkere end deres modstandere, at deres statistisk forventede resultat over ti partier var 9-1. Gevinsterne blev kørt i hus.
Længere nede af bordet var det mere blandet; Bjarke Pålsson tillod meget sportsligt modstanderen at sætte mat i stedet for lægge sin konge ned, Michael Maigaard tog imod et remistilbud, og Vartan Simoni lavede en fingerfejl, men kæmpede sig tilbage til remis med sin absolutte specialitet: Et stærkt angreb i h-linjen.
Endelig mig selv “siger hunden”: Fik stiv af nerver udviklet brikkerne til en strategisk god og ambitiøs stilling med åben h-linje, bakket op af et tårn som skød mod svage hvide felter efter den hvide løber var kommet i kassen. Uden en sort rokade, men med ambition om at overraske med at spille kongen direkte op på e7. Den slags og noget fortænkt.
Imens spillede modstanderen godt i centrum med mere enkle virkemidler, min konge måtte ydmygende løbe for livet på sine fødder helt over i a-linjen, og jeg mindedes sværvægtsbokseren Mike Tysons berømte citat “Everyone has a plan until they get punched in the mouth!” Siden gik det bedre, men kønt var det bestemt ikke.
Aftenens højdepunkt var maden, at vi så mange i gang med partierne, og der var debutanter på banen. Og om halvanden uge bliver brikkerne stillet op igen. God fornøjelse til os alle.
Christian Jessen